|
Hold mig nogenlunde omgængelig.
- Herre, du ved bedre end jeg selv, at jeg er
ved at blive ældre og snart gammel.
- Bevar mig fra den skrækkelige vane at tro,
at jeg nødvendigvis må udtale mig om enhver sag
og ved enhver lejlighed.
- Fri mig for trangen til at forsøge at ordne
alle andres affærer.
- Gør mig eftertænksom, men ikke trist;
hjælpsom, men ikke nævenyttig.
- Når man tænker på mit uhyre forråd af
visdom, kan det synes en skam ikke at bruge det
fuldt ud; men du ved Herre, at jeg helst skulle
beholde nogle få venner til det sidste.
- Giv mig evnen til at lytte uden straks at
skulle afbryde en samtale for at fortælle om
mine egne oplevelser.
- Og Herre hjælp mig til at holde mine
heltebedrifter for mig selv, så jeg ikke trætter
andre dermed.
- Fri mig fra altid at ville remse endeløse
rækker af detaljer op, og giv mig evnen til
hurtigt at komme til sagen.
- Forsegl mine læber for ord om mine
bekymringer og smerter; de bliver flere og
flere, og lysten til at beklage sig over dem
vokser, som årene går.
- Jeg vover ikke bede om bedre hukommelse,
men om større ydmyghed, når mine erindringer
synes at være i modstrid med andres.
- Lær mig den sunde indstilling, at også jeg
kan tage fejl af og til.
- Hold mig nogenlunde omgængelig.
- Jeg nærer ikke noget ønske om at være
helgen, nogle af dem er meget svære at holde ud
– men et surt og tvært gammelt menneske er et af
Djævlens mesterværker.
- Giv mig evnen til at se noget positivt,
hvor jeg ikke har ventet det, og gode sider hos
mennesker, jeg ikke har ventet det hos.
- Og giv mig endelig den nåde, at jeg kan
sige det til dem.
Denne bøn blev fundet på en kirkedør i England i
1610.
Forfatterens navn kendes ikke. |
